Der er flere forskellige måder at oversætte dine samtaler på i Herodesk. Den nemmeste og hurtigste måde at gøre det på, er ved at indstille sproget i indbakken.
Når du slår autooversættelse til i indbakken, er alle beskeder oversat til dit ønskede sprog, når de lander i indbakken.

I eksemplet ovenfor bliver alle beskeder oversat til dansk, mens alle udgående beskeder bliver oversat til det sprog, beskeden oprindeligt kom ind på.
Det eneste du skal gøre, er at besvare beskeden på dit foretrukne sprog og sende det afsted, så bliver det automatisk oversat, når du trykker på send svar.
Sætter du udgående beskeder til at være et bestemt sprog, det kunne være tysk, og kunden skriver til dig på engelsk, vil kunden få en tysk besked retur. Så har du kunder, der skriver på flere forskellige sprog, eller har du valgt at samle alle dine mailadresser i én indbakke, kan det være en fordel at vælge auto-detect sprog i udgående beskeder.
Har du sat udgående beskeder til auto-detect, og der kommer en besked på engelsk, og du gerne selv vil formulere et svar på engelsk, skal du blot skrive på engelsk og sende dit svar afsted. AI analyserer beskeden inden afsendelse, og når den kan genkende at sproget er skrevet på samme sprog, som den ellers skulle oversætte til, vil den blot sende beskeden afsted.
Hvis du selv formulere et engelsk svar retur, kan du rette grammatikken via stjernerne i svarfeltet.

Når sproget er indstillet, kan du vælge om kunden skal have besked om, at svaret er oversat ved hjælp af AI. Det vil stå allernederst i beskeden, at samtalen er oversat ved hjælp af AI fra DK-EN eksempelvis.
Fordelene ved dette er, at hvis der skulle være smuttet en vending i oversættelsen, så ser kunderne som regel igennem fingre med det, da man har gjort en indsats for at møde dem i øjenhøjde.